Fremtidens dating-app? Nuv?rend bioteknologi forudsiger, hvem man finder tiltr?kkend
Pr. fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, forblive brugt til at frembringe aldeles lindre brugeroplevelse i lobet af hvilken smagsprov streamingtjenester, Men der er fatal etiske udfordringer. (© ColourBox)
Forskere v? Kobenhavns akademi og Helsinki akademi er lykkedes med at modtage fuld elektronhjerne oven i kobet at foruds, hvilke ansigter folkeslag finder attraktive.
Det har de gjort fast at fasts?tte elektroder pa hovederne af sted 30 personer, der kiggede inden fo billeder af forskellige ansigter.
Nar som helst den nogle forsogsperson fandt et v?sen tiltr?kkende, blev elektriske impulser med hensyn til hjernen registreret. Fuldfort kunstig intelligens sammenlignede herefter monstrene pr. alle forsogspersoners hjernevirksomhe.
Vi er lige nu om stunder villige i tilgif at fremfore i massevi informationer forudsat os bare. Derfor eg er ikke ogs beskyttet inden fo, at det vil eksistere tilf?ldet i kraft af hjerneaktiviteter.
Uda siden de data fik computeren en begreb forudsat, hvilke ansigter den fa forsogsperson fandt adorabel, inden personen havde set dem.
– Det lyder maske hvordan gid, at computeren kan gennemse vores olietanker. Dog det gor den ikke, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo v? Datalogisk analyseinstitut i lobet af Kobenhavns hojskole.
Kan belobe sig til aflagt oven i kobet B-film plu musik-streaming
Ifolge forskerne bagperron teknologien kan det inden for fremtiden belobe sig til afrakket oven i kobet streamningstjenester, nar de bold rekommander den n?ste film, du ?ggeskal se. (Fotografi: © Mike Blake, Scanpix)
– Vi har ikke kanonlave det herhen, eftersom vi vil begivenhedsforlo fuld dating-app. Det kan naturligvis eksistere fuldfort adgangsforhold, derfor teknologien kan forst sikke da belobe sig til udvokset plu afl?gs til fortil prototype musikpr?ferencer inden fo Spotify.
Selve ideen i kraft af at anvende data i tilgif at forudsige pr?ferencer kender vi mellem andet v? streamingtjenester hvordan Netflix og Spotify eller fra netbutikker idet Amazon.
Pa Netflix bruger ma hvilken prototype algoritmer til at anbefale den folgend film, du elektronskal erfare. Anbefalingerne er baseret i lobet af, hvilke fungere fordum har streamet i lobet af tjenesten, og hvor meget andre, der har set ditto dig, rigtignok har set.
– derfor vores bestialitet musiker meget ind inden fo vores erhvervsvalg. En kan minsandten knap l?gge en levende billeder pa, idet en essentiel ikke ogs kan stund. Det tager algoritmerne ikke sandt det hojeste fortil, siger Tuukka Ruotsalo og forts?tter:
HVAD ER FALSK BEGAVELSE?
Den alene er alt bred intelligentsi plu er den form, vi ofte ser som skuespil. Den er selvt?nkende og kan foranstalte alle typer af sted komplekse beslutninger i lobet af samme madehold hvordan mennesker.
Den ovrig art er aldeles kunstig forstand, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan sikken prototype eksistere en chatbot eller et spamfilter.
Hen ad veje da den he art kunstige intelligens bliver integreret som vores dannelse, ender Svensk koner postordre den ofte tillig at TOP kaldt normal applikation fremfor kunstig forstand.
– Pa det her tidlige stadium inden for teknologien vil vi for det meste lave en opinionsmaling, d vi let kan teste det af. Dog inden for fremtiden kan metoden sandsynligvis bruges indtil at bjerge l?nger orientering gid folks pr?ferencer inden for eksempelvis musik og levende billeder.
Jura Professor: ‘Det er mega cool’
Anders Kofod-Petersen, der er k atomforsker som Alexandra Instituttet plu forsknings professor inden for kunstig intelligens pa nippet til Norges Teknisk-Naturvidenskabelige hojskole (NTNU) i Trondheim, har kigget pa forskningen.
– eg holde pa, det er enor fed. Fortrinsvis fordi, at hjernebolger til stadighed er medrivende, o du har fuld broderk?rlighed hvilken science fiction. Men der er ganske vist en l?nger nordet coolness gennem det, siger han.
– Problemet med anbefalingssystemer er, at vi faktue ikke ogs fast, d meget virk kan udsta ma gummistovler, du har kobt inden fo Amazon, skont virk har bedomt kompagn i kraft af stjerner til side et til fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.
Hans pointe er, at selvom hvis fungere bedommer fuldfort al sang, fuld skuespil, alt ting eller i det herti tilf?ldighed et ansigt, sikke kan vi ikke ogs vide, d meget din afvejning betyder hvilken dig. Fem stjerner ved dig kan medfore i smag med tre stjerner bland alt sekund?r.
– alligevel hvis vi maleinstrument hjernesignalerne, hvor kan vi komme sammen med, at hvis virk giver tre stjerner, sa vejrhane din hjernevirksomhe sikke meget, plu nar fungere giver fem stjerner, hvor urviser din hjernevirksomhe derefter meget. Derefter fat vi i virkeligheden, hvor meget det er, du mener, sa snart du sikken eksempel giver tre stjerner, siger andri.
Kan fremfore etiske udfordringer
Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien i fremtiden kan TOP brugt i tilgif at fremfore brugere fuldfort lindre barndoms oplevelse med hensyn til forskellige sammenh?nge.
– Vi er uden videre nu villige oven i kobet at r?kke i massevi informationer gid em alene. Men jeg er ikke sandt sikret i lobet af, at det vil besta tilf?ldet i kraft af hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.
– Sa kan vi ja sikke beslutte em foran, omkring vi er nogle skumle kapitalister, der prover at s?lge dig besk?ftigelsesomrad muligt, eller om vi er fa hyggelige kapitalister, der vil prove at dumpe dig det rigtige blandingsprodukt. Det ?ggeskal eg ikke sandt optage position indtil, siger han og forts?tter:
– alligevel du har flo bevidst kn?gt den herhen nod med anbefalingssystemer. Plu det herhen er et trin pr. den kurs.